Forfatter af: 1) Arindam af Misra. Author: 1) Arindam af Misra. Bord til venstre Abstract og 1. introduktion Bitcoin and the Blockchain 2.1 The Origins 2.2 Bitcoin in a nutshell 2.3 Basic Concepts Crypto Exchanges Source of Value of crypto assets and Bootstrapping Initial Coin Offerings Airdrops Ethereum 7.1 Proof-of-Stake based consensus in Ethereum 7.2 Smart Contracts 7.3 Tokens 7.4 Non-Fungible Tokens Decentralized Finance and 8.1 MakerDAO 8.2 Uniswap 8.3 Taxable events in DeFi ecosystem 8.4 Maximal Extractable Value (MEV) on Ethereum Decentralized Autonomous Organizations - DAOs 9.1 Legal Entity Status of DAOs 9.2 Taxation issues of DAOs International Cooperation and Exchange of Information 10.1 FATF Standards on VAs and VASPs 10.2 Crypto-Asset Reporting Framework 10.3 Need for Global Public Digital Infrastructure 10.4 The Challenge of Anonymity Enhancing Crypto Assets Conclusion and References Abstrakte Stigningen af Bitcoin og andre kryptovaluta aktiver baseret på Distributed Ledger Technology markerer en grundlæggende ændring i den måde, hvorpå folk handler og overfører værdi over et decentraliseret netværk, spredt over geografi. På grund af gennembrudshastigheden af innovation i blockchain-teknologi og fremkomsten af decentraliseret finansiering, decentraliserede autonome organisationer og Metaverse, er det usandsynligt, at de politiske indgreb og retningslinjer fra regulerende myndigheder eller skattemyndigheder ville være foran eller i sync med tempoet af innovation. Det giver også eksempler på skattemæssige og reguleringsmæssige politiske svar, der allerede er i kraft i forskellige jurisdiktioner, herunder de seneste ændringer i rapporteringsstandarderne fra FATF og OECD. Dette papir forsøger at forklare grundlaget for eksisterende love og politikker og udfordringerne i deres gennemførelse. Det forsøger også at præsentere en ballpark estimat af skattepotentialet for denne aktivklasse og foreslår oprettelse af en global offentlig digital infrastruktur, der kan løse spørgsmål relateret til pseudonymitet og ekstraterritorialitet. Papiret analyserer både direkte og indirekte beskatningsproblemer relateret til kryptoaktiver og diskuterer nyere aspekter som proof-of-stake og maksimal ekstraherbar værdi i større detaljer. Papirets overordnede mål er at 1) Introduktion Den 3. januar 2009, Satoshi Nakamoto udvundet den første blok af Bitcoin (genesis blok) og skabte et revolutionerende system af lagring og overførsel af værdi på en utroværdig[1] måde over et åbent netværk. Genesis blok også antydet filosofien bag det nyoprettede netværk. den transaktion, der genererede de første 50 Bitcoins indeholdt sætningen "The Times 03/Jan/2009 kansler på randen af anden redning for banker." som hintede til problemerne i det moderne monetære og finansielle system. Et par år senere, den 30. juli 2015, startede Vitalik Buterin Ethereum, som havde flere funktioner i forhold til Bitcoin og fungerede som en global generel beregning virtuel maskine. evnen til at køre tilpasset kode på blockchain startede et helt økosystem af applikationer, der leverer innovative finansielle produkter fra lån og lån, til forsikring gennem smarte kontrakter.[2] Med blockchain netværk som Solana transaktionshastighederne kan overgå traditionelle netværk som Visa.[3] Enheder som Decentraliserede Autonome Organisationer, Decentraliserede Applikationer og Metaverse udfordrer de traditionelle begreber om kildebaseret og bopælsbaseret beskatning og udgør nye udfordringer for beskatning af denne form for digital økonomi. Denne aktivklasse har også til formål at forbedre effektiviteten af det nuværende finansielle og monetære system, hvor overførsel af værdipapirer kan tage et par dage, eller at sende / modtage enorme mængder penge på tværs af nationer kan tage et par dage. Det giver mulighed for at skabe et finansielt system, hvor brugere med lavere kapital ikke behandles forskelligt end dem med stor kapital.[4] Selvom der er undersøgelser, der indikerer, at enheder med stor kapital kan få visse fordele i krypto aktivøkosystemet (Aramonte et al. 2021). Dette har også skabt nye udfordringer for skattepolitik og administration, som er mere vant til at fungere i et centraliseret bankøkosystem, hvor deltagernes identiteter er kendt eller muligt at være kendt. Den gavnlige ejerskab af enheder kan findes og kilden og oprindelsen af transaktioner kan spores i det centraliserede system. Men med kryptovaluta aktiver, især dem, der holdes og handles ved hjælp af ikke-custodial tegnebøger[5] det er svært, hvis ikke umuligt, at identificere den fysiske eller juridiske person bag transaktionen. Arten af disse aktiver også blæser reguleringsgrænser, da de besidder egenskaberne af penge, aktier, råvarer, finansielle instrumenter og ejendom (Auer, R., & Claessens, S. (2018)). Følgelig har mange lande ingen regulerings- eller De stigende mængder transaktioner i krypto-aktiver gør det til et betydeligt skattegrundlag, som, hvis det ikke beskattes korrekt, kan føre til potentielt tab af indtægter. Således bliver det vigtigt for beslutningstagere at have en konceptuel forståelse af denne aktivklasse og dets finansielle økosystem, at effektivt formulere og administrere realistiske skattepolitikker og love vedrørende krypto-aktiver, eller at bruge den eksisterende juridiske og politiske ramme for at indsamle skyldige skatter. Det er også afgørende for efterforskere og retshåndhævende myndigheder at gøre sig bekendt med og træne sig selv med denne teknologi, da de sandsynligvis vil have hyppigere møder med det, mens de udfører revision og efterforsker skattesvigssager. Der er rigelig litteratur og vejledning til rådighed for skattemyndighederne, praktikere og skatteydere vedrørende regulerings- og beskatningsordninger for kryptovaluta-aktiver i forskellige jurisdiktioner. Men det er afgørende at have en forståelse af den underliggende teknologi og dynamik af disse aktiver og ikke kun de juridiske bestemmelser, for at kunne regulere og beskatte dem effektivt. For eksempel begreber som stedet for opbevaring af Bitcoins og kryptovaluta-aktiver, og de tjenester, der leveres af forskellige medlemmer af dette økosystem og deres sted for forsyning, har en bære på flere spørgsmål relateret til direkte og indirekte skatter. Det er vigtigt at forstå miningsprocessen ved hjælp af proof-of-work og proof-stake-mekanismer, og forbindelsen mellem en mine Også spørgsmål som skattemæssig behandling af ikke-fungible tokens (NFT'er) og hvad præcis ejeren af en NFT får Dette papir forsøger at relatere de teknologiske grundlag for denne aktivklasse til de skattemæssige begivenheder, de udløser, og kilden til økonomisk værdiskabelse i dette økosystem, som kan gøre det muligt for skattemyndighederne at beskatte dem intuitivt baseret på de eksisterende skattemæssige bestemmelser eller andre specifikke bestemmelser eller retningslinjer for kryptovaluta. Dette papir forklarer først de grundlæggende begreber i blockchain-teknologi ved hjælp af Bitcoin som et klassisk eksempel. Det forklarer også sårbarhederne i Bitcoin Blockchain til nye teknologier som kvantecomputing. De senere sektioner beskæftiger sig med Ethereum og dens seneste ændring til bevis-of-stake konsensusmekanismen. Diskussionen forsøger at forbinde den underliggende teknologi med de regulatoriske og skattemæssige konsekvenser. Det forsøger også at få læseren til at forstå, hvorfor en specifik regulatorisk eller håndhævelsesaktion, der er effektiv i det nuværende centraliserede system, måske ikke er praktisk i tilfælde af krypto aktiver. For eksempel kan en retshåndhævende myndigheds anmodning om en decentraliseret ansøgning om at identificere den gavnlige ejer af en bestemt kryptovaluta-adresse være umulig for ansøgningen at behandle af rent teknologiske grunde. Forståelsen af den underliggende teknologi er også vigtig for at formulere praktiske og realistiske politikker for at afværge denne teknologi fra dens potentielle misbrug til skatteunddragelse, hvidvaskning af penge, terrorfinansiering, spredning finansiering og andre ulovlige aktiviteter og samtidig ikke at undertrykke de innovative ånder af torchbærere af denne teknologi, som også har enorme potentielle fordele (Marian, 2013), (Kapsis, 2023), (Shin & Rice, 2022). Denne artikel er tilgængelig på arkiv under CC BY 4.0 DEED licens. Dette papir er Under CC BY 4.0 DEED licens. Tilgængelig i arkivet Tilgængelig i arkivet A trustless system is one in which the participants do not need to trust a third party or each other for the system to function as intended. *The author belongs to the Indian Revenue Service and is currently working as a Joint Commissioner at the Tax Policy Research Unit, Department of Revenue, Government of India. Email: misra.arindam@gov.in **This paper is not a legal or investment guide or advice and is purely academic in nature. Readers should draw their own legal conclusions and investment decisions regarding Crypto Assets and their Taxation. *** The findings, interpretations, and conclusions expressed herein are those of the author and do not necessarily reflect the views of the Government of India. This paper represents the personal views of the author only, not the views of the Government of India. The author accepts sole responsibility for any errors. **** Readers are advised not to send any Crypto Assets to any public addresses given in the paper, the author is not responsible for loss of any Crypto Assets due to any such actions. Smart Contracts are analogous to automated agreements stored on the Blockchain which can accept or release crypto assets or perform certain actions when certain conditions specified in the form of code are met Solana: Better Than Your Credit Card? https://hbr.org/2022/05/how-digital-currencies-can-help-small-businesses Non-Custodial wallets allow users to have full ownership of their crypto assets without relying on any central custodian of the secret keys corresponding to the crypto assets